Et ND filter er et populært og særdeles brugbart filter, der for mange fotografer er en fast del af fototaskens indhold.
Lad os tage et kig på hvorfor ND filtre er så populære, og samtidig se et par eksempler på, hvad man kan opnå med det.
ND står Neutral Density, og har ét formål – at minimere lysindtaget ved eksponeringer og samtidig bevare farverne i motivet.
Du kan tænke på det som et par solbriller til kameraet. Måske synes du, at det lyder lidt kedeligt, men hæng på… For man kan opnå super lækre resultater, hvis man bruger det rigtigt og forstår teknikken.
I praksis kan du opnå to umiddelbare fordele ved brug af ND-filter.
Stor blænde og/eller lang lukkertid i lyse omgivelser
Stor blænde (lille blændetal) kan være attraktivt til bl.a. portrætter, hvor man ønsker baggrundssløring, men er samtidig svært (hvis ikke umuligt) at arbejde med udendørs, når solen er fremme.
Det kræver enormt hurtige lukkertider, for at den store blændeåbning ikke skal lukke for meget lys ind.
Hvis man arbejder på blænde 1.8, 1.4 eller måske 1.2 er 1/8000s lukkertid måske ikke hurtigt nok, til at eksponere billedet korrekt i solen.
Det er her ND filtret kommer ind i billedet (no pun intended).
Husk at det fungerer som solbriller, så når du skruer filter på objektivet, formørkes hele scenen med op til adskillige stop.
Lang lukkertid med ND-filter
Det måske mest populære formål med ND-filteret, er at give rum til lange eksponeringer. På den måde kan du skabe billeder, der har en dimension af tid. Det jeg mener er, at man kan trække skyerne lange og gøre vandet “blødt” og is-agtigt med de lange lukkertider. Se eksemplerne her.
Variabelt eller fixed ND-filter – fordele og ulemper
Der findes grundlæggende 2 forskellige typer af ND-filtre. Det variable og det faste (fixed).
Forskellen er, at det variable kan indstilles til at lukke en bestemt mængde lys igennem, hvor det faste er låst til f.eks. 6 stop. Det variable kan altså spænde over f.eks. 2-10 stop, hvilket giver mulighed for variation og fleksibilitet – Det har dog sin pris.
De variable ND-filtre yder sjældent helt så godt som de faste, og kan give nogle uhensigtsmæssige effekter på billedet. F.eks. kraftig vignette, streger på billedet eller farvetab. De kan dog være meget anvendelige ved optagelse af video, hvor man ofte har brug for, at korrigere efter lyset, for at opnå f.eks. 24 fps.
Vi anbefaler dette Polar Pro ND-filter, der er blandt de aller bedste på markedet.
En af fordelene ved et fast ND filter er altså, at kvaliteten kan være langt bedre sammenlignet med det variable. Hagen er selvfølgelig, at du skal medbringe flere filtre, hvis du har behov for at skifte styrke.
De faste filtre er meget almindelige som firkantede filtre, der sættes i en “filter-holder” på objektivet. Herved kan man kombinere f.eks. ND-filter og polfilter, og desuden arbejde med en graduering af ND filtret, så det eksempelvis er mørkere i toppen og lysere i bunden. Det er smart, fordi himlen ofte er lysere end landskabet. Derved kan man opnå en smuk balance mellem himmel og landskab.
Se mere om fordele og ulemper her.
Lad os tage et kig på et par billeder, der er skudt med Neutral Density filter. Læg mærke til hvordan den lange eksponeringstid, trækker en fornemmelse af tid ind i billedet. Man kan næsten fornemme, at
Jeg håber du kunne bruge guiden, og lærte lidt om brugen af ND-filtre. Hvis du har spørgsmål eller ønsker at dele et billede taget med ND-filter, så skriv gerne en kommentar.
God fornøjelse.
Billeder udlånt af Pexels & Unsplash.
[…] det ikke altid er hensigtsmæssigt at fjerne refleksioner, så virker filtreret også lidt som et ND-filter. Det stopper nemlig en del af lyset, og dermed mister man op til 2 stop i sin eksponering. Og 2 […]