Hjem Om Digitaleye.dk Fotoblog

Om Digitaleye.dk Fotoblog

Digitaleye.dk er starter af mig, Kasper Lau, der i en årrække har arbejdet som selvstændig fotograf. Den seneste tid primært rettet mod erhvervssegmentet og/eller folk der driver forretninger af forskellig karakter. Jeg elsker arbejdet som erhvervsfotograf, fordi det udfordrer mig i så mange forskellige genre indenfor fotografiet.

Bloggen på Digitaleye.dk fik sin spæde start allerede i 2002, hvor siden blev brugt til Photoshop-tutorials. Senere var hensigten, at lave en c&c-side a’la 500px, Flickr eller Youpic på domænet, da de danske alternativer enten var mangelfulde eller lukket. Der lå en færdigudviklet løsning klar, men projektet kuldsejlede ultimativt pga. manglen på tid.

Da det altid har været interessant for mig, at lære fra mig, fungerer bloggen i dag som fotoblog, hvor jeg deler mine tanker. Hver måned kigger tusindevis af besøgende med -både professionelle fotografer, amatører og begyndere. Det er fedt, og det holder mig naturligvis i gang.

Siden er et miks af viden, nyheder, anmeldelser og andre fotorelaterede ting. Hvis du har et emne, du synes trænger til at blive vendt, så henvend dig gerne. Jeg elsker at få mail.