Hjem Nyheder Gevinstafgiften – Husker du at betale afgift af dine konkurrencer?

Gevinstafgiften – Husker du at betale afgift af dine konkurrencer?

3
Afgift af konkurrencer

“Kommentér opslaget, og vær med i lodtrækningen om et fotoshoot til en værdi af 2000 kr.!”. Sådan lyder det ofte fra fotografer på f.eks Facebook. Det ér nemlig meget populært og almindeligt at udlodde fotosessions i konkurrencer. Men husker du afgiften?

Som led i sin markedsføring vælger rigtig mange virksomheder, at udlodde præmier i konkurrencer på Facebook.
Det giver likes, synes godt om og eksponering – og som fotograf er det typisk helt uden her-og-nu omkostninger. Eller er det?

For vinderen af konkurrencen er det selvfølgelig gratis og fuldstændig skattefrit, men for dig som erhvervsdrivende, er det ganske anderledes.

Du skal betale afgift for dine konkurrencer, hvis værdien af gevinsten overstiger 750 kroner

Når du udlodder en præmie i en konkurrence, skal du betale 17,5% af den del af gevinstens værdi, der overstiger 750 kroner. De duer ikke, at du sætter din vare ned i konkurrencens løbetid. Værdiansættelsen skal ske på baggrund af din normale, reelle salspris inkl. moms. Du har fortsat fradrag for de udgifter, du har i forbindelse med at afvikle konkurrencen

Så meget skal du betale i gevinstafgift

Regnestykket er simpelt. Som nævnt er det 17,5% af den del der overstiger 750 kroner.

Det vil sige, at hvis du udlodder f.eks en børnefotografering til 1.000 kroner, skal du betale 17,5% af 250 kroner. 250 x 0,175 = kr. 43,75

Afgiften skal indberettes og betales på SKATs hjemmeside, efter du er blevet godkendt til at udlodde konkurrencer.

Læs mere om SKATs afgift af spil uden indsats her.

Kendte du gevinstafgiften?
Hvis ikke, så giver det måske stof til eftertanke, næste gang du overvejer at udlodde en præmie på Facebook?

3 KOMMENTARER

  1. Har også netop lært om den og kendte den ikke i forvejen. Mine konkurrencer skal da klart revurderes…

    • Ja, det er noget der skal overvejes lidt, når man faktisk har en reel her-og-nu-udgift ved at “forære” ting væk. 🙂

      Det er også min opfattelse, at rigtig mange fortsat ikke kender til afgiftsreglerne, og det er jo surt uforvarende at havne i fælden.

SKRIV EN KOMMENTAR

Please enter your comment!
Please enter your name here