Hjem Fotografering 5 fede & inspirerende foto-websites for fotografer

5 fede & inspirerende foto-websites for fotografer

0
foto-inspiration

Jeg tager dagligt et par runder på mine favorit-websites for at scoute nyheder og inspiration. Det giver mig lidt fornyet energi i løbet af pauserne, og så holder jeg foto-abstinenserne på et lavpunkt, indtil kameraet igen er i min hånd.

Måske mangler du også lidt inspirerende eller spændende læsning (og/eller video) om fotografering? Så er her 5 spændende og altid inspirerende foto-hjemmesider, du kan grave ned i.

Kender du nogen gode, fotorelaterede hjemmesider, så del dem gerne i kommentarene!

Fstoppers – Verdens måske mest populære foto blog

Lige til højrebenet. Måske den mest populære og mest anerkendte fotoblog i verden. Og det er med god grund.

Skribenterne besidder et højt fagligt niveau og er alle tydeligt meget passioneret af foto. Det smitter af når man søger inspiration eller ny viden om foto.

https://fstoppers.com/

PetaPixels

Hvor Fstoppers måske er mere i retning af det mere jævne, populærvidenskabelige medie, er PetaPixels et lidt mere konservativt nyhedsmedie, hvor der typisk gås i dybden med aktualiteter indenfor foto. Du finder også tutorials og anmeldelser, der er på et mindre kommercielt niveau end Fstoppers.

https://petapixels.com/

500px.com

500px har været i vælten de seneste par år – af flere årsager; Lumske salg af brugernes billeder samt udelukkelse af rigtig mange af deres store bidragydere. Selv om det fortsat er det ultimativt største og mest aktive foto-community, siger det mig ikke længere så meget.

Men udover fællesskabet, er deres blog-afsnit ganske interessant, og indeholder ofte spændende og inspirerende (!) indlæg.

https://iso.500px.com/

DPreview.com – Anmeldelser og gear love

Dpreview går i dybden med anmeldelser og artikler om forskelligt udstyr. Det er stort set formålet med siden, så hvis du er en ‘sucker’ for gear, så er DPreview en tur værd.

DPreview har desuden et meget aktivt fællesskab på deres forum. Her kan man finde svar og stille spørgsmål til alt indenfor fotografering.

https://www.dpreview.com/

Creative Live

Super kommercieliseret og super lærerigt. Creative Live er startet af verdensfotograf, Chase Jarvais, som byder dig indenfor til workshops med både kendte og knapt så kendte fotografer fra hele verden.

Du kan sidde med, når foredrag og workshops om naturfoto, portrætter, modefotografering, madfotografi osv. live streames fra deres side.

Det meste af indholdet koster en skilling, men der dukker i ny og næ gratis videoer op, som er ganske gode. Og hvis du alligevel ender med at betale, så bliver du kun klogere.

https://www.creativelive.com/

Jeg håber, at der også var noget for din smag.

Men hvad med dig? Har du nogle favoritter?

Del dem i kommentarene, så andre også kan få glæde af det. 🙂

SKRIV EN KOMMENTAR

Please enter your comment!
Please enter your name here