Hjem Inspiration Derfor skal du eje et fast 50mm objektiv

Derfor skal du eje et fast 50mm objektiv

Vi giver vores bud på hvorfor et 50mm-objektiv er et must-have for fotografer på alle niveauer.

1
50mm portræt

Spejlrefleks- og spejlløse kameraer kan være en anelse kedelige med det medfølgende kit-objektiv. Det ligner de samme billeder, som man opnår med klassiske kompaktkameraer og minder lidt om “snap-shots”.

Her vil et fast 50mm objektiv (prime) ændre dine billeder, og gøre dem mere magiske og enestående med et trylleslag.
Vi tager her et nærmere kig på, hvorfor du skal investere i 50mm prime (fast objektiv), og hvorfor det burde være en fast del af enhver fototaske.

50mm er value for money!

50mm er uden sammenligning det objektiv, hvor du får mest for pengene. Du kan erhverve dig den billigste version (f/1.8) for under 800 kroner til flere kamera-systemer, men lad dig ikke narre af den lave pris. Du får ikke bare et hurtigt objektiv (stor blænde, red.), men også relativt skarptegnende optik.

Almindelige 50mm-objektiver fås op til f/1.2, og stiger naturligvis i både pris og optisk kvalitet, jo længere op ad stigen, du bevæger dig.

Du kan fotografere i lav belysning

Vi har alle haft udfordringer med, at ISO skal skrues godt op, når vi fotografere indendøre.

Med 50mm kan man, grundet den store blænde, få langt større lysindtag og dermed få gode billeder i kassen, uden at skulle kompensere for lav belysning med enorme ISO-værdier.

Sigma 50mm 1.4 Art

Bedre optisk kvalitet i faste brændvidder

Zoom-objektiver er svære at fremstille, så de er skarpe ved alle brændvidder og blænder. På de billigste zoom-objektiver vil der være optiske fejl og problemer ved næsten alle brændvidder, og de vil kun stå skarpe, når det er blændet lidt ned.

Ikke med 50mm. Fordi det er en prime (uden zoom) og samtidig ligger i et sweet-spot ift. brændvidde, er den forholdsvis billig og nem at fremstille.
Selv den billigste version er ret skarp ved største blænde, og når du blænder ned til f/2.8 – 4.0 kan den producere billeder, der er så skarpe at du skærer dig på dem.

Udstyr til bryllupper
Skudt med 50mm på Full Frame.

50mm er en all-rounder

50mm er tæt på det, vi ser med det menneskelige øje (På full frame). Derfor er det en brugbar optik til rigtig mange ting; Portrætter, events, produkt-billeder, rejse, lifestyle, bryllupper, street photography… You name it. Kun kreativiteten sætter grænser.

Jeg har personligt skudt et helt bryllup udelukkende med 50mm, fordi jeg pakkede let til rejsen.

Få eftertragtede billeder med bokeh

Den store blænde på faste objektiver giver – udover et stort lysindtag – også mulighed for at skyde billeder med den eftertragtede baggrundssløring også kaldet ‘bokeh’.

Her er der tale om den ÆGTE baggrundssløring, og ikke den som man ser på f.eks. mobiltelefoner, der er produceret af software. Det giver en lækker, blød sløring.

Med f/1.8 er der lagt i ovnen til smukke billeder, hvor kun det man fokuserer på står skarpt, og for og baggrund er helt sløret.

Bokeh
Canon 50mm 1.8 STM

Letvægtig og suveræn til rejsen

Den nemme konstruktion gør objektivet særdeles småt og letvægtigt. Perfekt til rejsen eller hvis du bare gerne vil pakke let. Canons billigste 50mm vejer kun lidt over 150g.

Vi anbefaler Nifty Fifty

Nifty fifty er øgenavnet til det glimrende Canon EF 50mm F1.8 STM. Objektivet koster omkring 800 kroner, og klarer de fleste opgaver ret enestående prisen taget i betragtning. En klar anbefaling herfra til enhver ny fotograf, der gerne vil have billigt glas med god ydeevne.

De øvrige producenter har lignende produkt, som alle klarer sig godt. Nikons koster omkring 1300 kroner og Sonys i omegnen af 1500.

Hvis bare du er villig til at bruge fødderne som zoom, så er 50mm en af de bedste investeringer, du kan gøre dig som fotograf.

1 KOMMENTAR

SKRIV EN KOMMENTAR

Please enter your comment!
Please enter your name here