Hjem Fotografering 6 tips til at forbedre dine landskabsbilleder

6 tips til at forbedre dine landskabsbilleder

Pep dine landskabsfotos op med disse 6 tips til bedre landskabsfotografering.

0
Landskabsfotografering

Solnedgange over havet, bjergene på ferien eller klitterne langs den jyske vestkyst. Landskabsfotografi er noget vi alle har stiftet bekendtskab med på et eller andet tidspunkt i vores liv.
Det kræver ikke umiddelbart den store indsats eller planlægning, og man behøver ikke andet end sig selv, et kamera og lysten til at fotografere.

For mange er en gåtur i den flotte natur – kun bevæbnet af et kamera – en måde at slappe af på. Men det er bare sjovere, hvis billederne bliver gode! Så her deler vi et par tips til landskabfotografering, så du hive flottere billeder af naturen og landskabet med dig hjem.

Tænk over kompositionen

Komposition er ofte overset i landskabsfoto, men det kan redde dit billede, hvis der er tænkt over elementernes placering.

Kompositioner der er både stærke og relativt nemme til landsbilleder kan være:

Diagonalkomposition

Her går de ledende linjer i billedet fra hjørne til hjørne. Det kan f.eks være billedet her, hvor linjer fra bjergene i mellemgrunden danner et kryds.

Færøerne

Symmetri

Nær-symmetri er nemt, hvis du har adgang til vand. Her vil refleksionerne i vandet danne vandret symmetri, og det er næsten altid en sikker vinder.

Foto symmetri

Ledende linjer

Leading lines leder øjet ind i billedet, og er super effektivt. I sær hvis der for enden af linjerne befinder sig et interesseelement

Komposition

En god komposition er super vigtig, men kan være udfordrende at få i kassen.

Måske skal du rykke dig 10 meter til venstre, højre, op eller ned for at den sidder i skabet. Måske skal kameraet tiltes lidt ned eller op? Prøv dig frem og lav flere eksponeringer med hver sin komposition.

Få skarpe billeder med lille blænde

Det kan være en god idé at blænden ned, når du fotograferer landskaber. Alle objektiver har et “sweet spot” omkring f/9, hvor de tegner skarpest. Samtidig får du et billede, der er skarpt hele vejen igennem – fra forgrund til baggrund – og ikke efterlader nogen form for sløring.

Måske vil der være behov for at have kameraet på stativ pga. det mindre lysindtag. Det er meget almindeligt ved landskabsfotografering.

Undgå at sætte blændetallet for lavt, fordi du risikerer at miste skarphed i dit foto. Det samme gælder de helt høje blændetal. Her kan der opstå såkaldt “optisk diffraktion” på grund af den lille blændeåbning, og det giver uskarpe billeder.

Overvej filter for bedre resultat

Gode filtre til landskabsfotografering kan være ND-filter eller polariseringsfilter (polfilter).

ND-filteret giver dig mulighed for at fotografere med lange lukkertider selv om det stadig er lyst. Det giver et spændende billede, hvor vand og skyer bliver silkebløde som resultat af den lange eksponering.

Pol-filter kan bruges til at fjerne refleksioner fra vand og give større farvekonstrast mellem himmel og landskab.

langtidseksponering

Hav et interesse-element/hovedmotiv i billedet

Man kan hurtigt blive fristet af en flot solnedgangen over havet, og det er også meget smukt. Men det er set mange gange, og motivet bliver nok en anelse ensformigt.

Et meget overset men vigtigt element ved landskabfotografering er motivet. Hvis man kan indfange et element, der stikker lidt ud fra det øvrige landskab, har man et hovedmotiv i billedet, og et sted øjnene kan finde ro.

Interesse-elementet kan være alt lige fra blomster i forgrunden, til en kirke, vandfald, en sø – alt der frister øjet og stikker lidt ud i landskabet.

Vælg tidspunktet med omhu

Tidspunktet på dagen er altafgørende for dit resultat. Det er ofte ikke midt på dagen, du finder de mest spændende lys og skyformationer.

Vent eventuelt til om aftenen, mens solen går ned eller om morgenen før solen står op. Her vil lyset som regel være mere indbydende. Den lave sol farver også skyerne, og kan bidrage med dramatik til scenen.

Vi kan anbefale appen PhotoPills, hvor du kan se præcist hvor og hvornår solen (og månen) går ned/op over horisonten. Appen er ikke helt gratis, men har et stort indhold af værktøjer til landskabsfotografering.

Landskab med mark

Benyt forgrund, mellemgrund og baggrund

Det giver en god dybde i billedet, hvis man kan indfange forgrund, mellemgrund og baggrund.

Forgrunden kan være alt, lige fra en smule græs som eksemplet herunder, til blomster, til sandstrand… Det behøver ikke nødvendigvis være super interessant, men blot medvirke til at give noget dybde.

Lake above the ocean

Har du gode tips eller tricks til landskabsfotografering, eller har du selv taget nogle billeder, du vil dele, så skriv gerne en kommentar, og del dem med andre læsere.

SKRIV EN KOMMENTAR

Please enter your comment!
Please enter your name here