Som fotograf vil du i sagens natur have behov for at sende digitale fotos (og sælge print) til dine kunder. Det kan både være i forbindelse med levering af færdige billeder, og når kunden skal udvælge billeder til efterbehandling. Til dette formål findes der flere online-løsninger der både er lækre og nemme at bruge – Og hvem vil ikke gerne have lækkert og nemt?
Måske har du hidtil brugt Dropbox eller Google Drev, men det måler sig ikke med alternativerne, som er skræddersyet til fotografer.
Den løsning du skal vælge afhænger måske en smule af din kunde.
Er det en stor erhvervskunde der skal have medarbejderportrætter, eller er det primært privatkunder?
Her kigger vi lidt på de forskellige løsninger, der hver især egner sig godt som platform til levering af digitale billeder.
Kundegallerier – til privatkunder
Kundegallerier egner sig super godt til privatkunder, der enten forventes at købe fysiske print eller digitale filer.
Her kan du oprette kodebeskyttede serier af billeder, og strukturerer dem i kategorier, så eksempelvis billeder fra konfirmationer og bryllupper bliver nemmere at overskue.
Kunden kan se, downloade og/eller købe billederne direkte fra gallerierne med dankort.
Desuden fungerer kundegallerier perfekt til “proofing”. Det vil sige fremvisning af ufærdige billeder, så kunden kan vælge hvilke, der skal videre i processen og redigeres. Når kunden logger ind, vil han/hun kunne lave favorit-lister og dele billederne med familie og venner.
Alle billederne kan endvidere vandmærkes, når man uploader dem til galleriet, så man slipper for at gøre det i Photoshop, Lightroom eller det billedbehandlingsprogram, man nu bruger.
Der findes gratis-versioner af de meste populære, dog vil du skulle købe abonnement, for at bruge dem optimalt. Priserne varierer, men starter omkring 10 USD (cirka 65 kr/måneden).
Af de mest populære kunde-fotogallerier kan nævnes:
Vi har lavet en sammenligning af Pixieset og Shootproof her på siden, så du lettere kan tage en beslutning.
WeTransfer – Til erhverv
Til erhvervsopgaver er det ikke altid ideelt at sende materialet via kundegallerier. Der vil ikke være behov for de forskellige features som eksempelvis køb af print, deling og favorisering.
Her vil det i stedet give bedre mening, at sende dem direkte via services som WeTransfer, der leverer billederne direkte til modtagerens inbox. WeTransfer er gratis at bruge op til 2 Gb, og der kan købes “Plus”-adgang, der udover at tilbyde mere plads, også kan tilpasses så det er branded som din forretning. Prisen er 13 euro om måneden eller 120 euro årligt.
Hvis du har andre tips eller erfaringer med andre services, så del dem gerne i kommentarene herunder.