Blandt fotografer er Facebook notorisk kendt for at spolere kvaliteten af uploadede billeder. Det prøver vi, at komme til livs i denne artikel, hvor vi har lavet en helt lavpraktisk test, for at undersøge hvilket format og hvilken størrelse, der egner sig bedst.

Selv forklarer Facebook i en supporttråd, at man får det bedste resultat ved at skifte størrelsen på sit foto til 720 pixels, 960 pixels eller 2048 pixels i bredden inden upload. Men passer det nu også i praksis?

Vi tager et kig på den optimale billedstørrelse og format til Facebook her. Hvis du vil springe det “kedelige” over, kan du bare scrolle ned til sådan får du det bedste resultat.

Hvorfor bliver kvaliteten af billeder forringet på Facebook?

Når der er flere millioner brugere på et socialt medie, kan selv ganske få kilobyte have en stor betydning ift. loadtider og servere. Derfor bliver billeder reduceret i filstørrelse, og det koster billedkvalitet.

For at afprøve Facebooks komprimering, har vi brugt billedet herunder af Rubjerg Knude Fyr, som jeg skød i efteråret. Fotoet er udvalgt med baggrund i de små elementer samt detaljer, og vi har påskrevet en tekst, så det er lettere at vurdere kvaliteten efter upload til Facebook.

Sådan udfører vi testen

Billederne er gemt i 6 forskellige opløsninger i henholdsvis JPG og PNG. Herunder opløsningerne 960 og 2048 pixels, som Facebook selv foreslår. Derudover 1024, 1500, 4096 og 5000 pixels i bredden. Alle billeder er gemt i i bedste kvalitet og i sRGB, som de de alligevel konverteres til i browseren og på Facebook.

Vi tester kvaliteten ved at uploade dem fra desktop til Facebook. Herefter downloader vi dem igen, for at “pixelpeepe” kvaliteten i Photoshop.

Der er ingen umiddelbar sammenhæng i resultaterne

Resultatet er testen, var ikke helt som forventet. Faktisk var der ingen umiddelbar sammenhæng i, hvordan Facebook behandler billederne, hvornår deres system skalerer dem ned eller hvornår filtyperne ændres fra PNG til JPG. Det virkede faktisk tilfældigt.

Som udgangspunkt kan man dog regne med, at PNG’er omdannes til JPG, og alle filer skaleres ned til maks 2048.

Filerne på 1024 og under er ikke så relevante for denne test, da billederne bliver så små i Facebook-feedet, at de ikke egner sig super godt til præsentation.

Her har kan du se en sammenligning mellem JPG og PNG på billeder, der er uploadet i 2048 pixels, som Facebook selv foreslår. Her er det ikke muligt at se nogen egentlig forskel i kvaliteten.

Lad os prøve at sammenligne disse resultater med versionen i 4096 pixels. Her oplevede vi en klar forskel mellem JPG og PNG versionen.
På JPG var der tydelige artefakter omkring tårnet, mens PNG versionen fortsat fremstod skarp.

Lad os sammenligne PNG versionen herfra med de gode 2048-resultater.

Der er stort set ingen forskel på de to. PNG klarer sig altså mindst lige så godt som JPG i alle størrelser.

Lad os kigge på billederne i 5000 pixels. Her blev JPG-billedet, af en eller anden mystisk grund, skaleret ned til 1875 pixels i bredden. Derfor tager vi udgangspunkt i PNG (2048 px) versionen.

Igen, stort set ingen forskel, men hvis man kigger rigtig godt efter, og sammenligner dem i Photoshop, er 5000 pixels versionen marginalt skarpere. Noget kunne altså tyde på, at PNG versionerne generelt set klarer sig bedre end JPG. Men det er jo ikke det, Facebook melder ud?

Konklusion – Sådan får du det bedste resultat

I testen oplever vi, at PNG klarer sig en anelse bedre end JPG – I alle størrelser. Noget tyder på, at PNG er det sikre valg, men det er jo ikke det, Facebook melder ud?

Måske kan det skyldes, at Facebook ønsker så lille en serverbelastning som muligt, og når brugerne vælger JPG-filer, kræves der sandsynligvis færre ressourcer ifbm. komprimeringen. Derudover komprimeres JPG’s langt mere i filstørrelse, og nedbringer altså mængden af data, der skal gennem ledningerne.

Vi kan i hvert fald konkludere, at PNG er et sikkert valg på tværs af alle størrelser. Men hvis man bare gør det til en god vane, at gemme i 2048 pixels på den lange led, så er man ret sikker på et godt resultat.

Samtidig kan vi konkludere, at Facebook ikke umiddelbart ødelægger kvaliteten på billederne i en sådan grad, at de ikke egner sig til at blive præsenteret. Billederne bibeholder de fleste af sine detaljer, og forskelle er minimale. Vi kan altså umiddelbart afkræfte myten om, at Facebook “smadrer” kvaliteten.

Måske er resultatet anderledes med billeder i mere sarte farver eller sort/hvid. Del gerne dine oplevelser med os her.

Måske tager vi en test op igen med en anden type billede.

SKRIV EN KOMMENTAR

Please enter your comment!
Please enter your name here