Den komplette guide til filtyper for fotografer

Har du styr på dine filtyper? Hvornår skal du bruge PNG og hvad er det nu lige TIFF er?
Vi kigger nærmere på billed-filformaterne her.

I arbejdet med fotos er det ikke helt irrelevant, hvordan man gemmer sine billedfiler – hverken når det gælder print eller til internet. Faktisk er det ret vigtigt, at vi gemmer filerne rigtigt.

Vi har samlet en liste over de mest almindelige filformater, du kan støde på som fotograf, og beskrevet hvornår du skal bruger dem.

JPG (eller JPEG)

JPEG er nok det meste kendte og anvendte format, vi har at gøre med som fotografer. Måske fordi denne filtype klarer sig utrolig godt på nogle vigtige områder. Herunder komprimering og filstørrelse.

Man kan formindske størrelsen af et billede ganske drastisk ved at komprimere det i en JPG fil. Til gengæld må vi leve med, at kvaliteten af billedet forringes i takt med at komprimeringen øges.

JPEG er et såkaldt “destruktivt” billedformat, hvilket betyder, at lidt af filen (data i filen) ødelægges hver gang den gemmes påny.

JPG er særdeles velegnet til internet og kan også bruges til print af billeder, hvis de gemmes i stor opløsning.

GIF

Filtypen GIF understøtter animationer. Hvis du nogensinde har set et bevægeligt billede på nettet, er det med stor sandsynlighed en GIF fil, du har set.

Der er begrænsede farve-informationer i GIF-filer, så de er ikke egnet til fotos. Til gengæld kan GIF’er arbejde med transparens, så du får gennemsigtighed.

GIF bruges typisk til små animationer på internet.

RAW

RAW er et format der kommer direkte fra kameraet. Det kan sidestilles lidt med datidens analoge negativer – altså en “ufremkaldt fil”, der kræver en eller form for efterbehandling.

Hvis dit kamera kan, så indstil det til at optage RAW format. Det er et af de allervigtigste råd jeg kan give. SKYD RAW. Det giver dig et langt større råderum med dine billeder.

Læs lidt mere om hvorfor du skal skyde RAW.

RAW formatet skal behandles før det kan bruges til skærm og tryk.

PNG

PNG filen har alpha-kanal, så du kan lave transparens (gennemsigtighed).
For nemheds skyld, kan du anse en PNG lidt som en JPG med mulighed for gennemsigtighed.

En PNG-fil er typisk relativt stor, dog i god kvalitet og ukomprimeret – Du mister ikke data/kvalitet i filen, uanset hvor ofte du gemmer den.

PNG er egnet til internet, hvor man har brug for gennemsigtighed.

BMP (Bitmap Picture)

Gammel billede-filtype, der er udviklet af Microsoft i forbindelse med de tidligste windows-versioner. De fleste kender det måske fra Paint i gamle dage.

BMP er ligesom PNG en ukomprimeret filtype og derfor relativt tung at indlæse på nettet. Filtypen er så småt på exit og nærmest uden eksistensgrundlag efter vi har fået PNG, der er en moderne pendant til BMP.

TIFF

TIFF bruges sjældent i dag til fotografier. TIFF blev (og bliver stadig i mindre omfang) brugt til tryksager, men bruges i dag sjældent til fotografier alene. TIFF-filformatet kan gemmes med layers, masks og channels – dog uden alpha-kanal (transparent kanal).

TIFF skal kun bruges til tryk.

EPS

Filtype der egner sig godt til logoer og andre grafiske elementer, der potentielt skal skaleres op i størrelse. EPS understøtter nemlig vector-grafik og kan derfor skaleres ubegrænset, såfremt filen indeholder vektordata fra f.eks Illustrator eller Photoshop.

EPS er kun til brug på tryk.

PSD

PSD er Photoshops arbejdsformat. Det indeholder informationer om alt, hvad du har foretaget af redigering i Photoshop. Lag, masks, channels, shapes osv.

PSD er typisk kun en arbejdsfil, der skal gemmes i et andet format før det kan bruges på skærm eller til tryk.