Hjem Anmeldelser Lowepro Adventura 170 anmeldelse – En god og billig kamerataske

Lowepro Adventura 170 anmeldelse – En god og billig kamerataske

0

Lowepro’s adventura serie har generelt fået rosende ord med på vejen. Næsten alle deres kameratasker leverer i forhold til prisen, men hvad med Lowepro Adventura 170? Det ser vi på her.

Jeg har for ganske nyligt modtaget Lowepro Adventura 170 med posten. Den skal bruges når jeg besøger venner og familie samt på nogle af mine by-projekter for Aarhus Street Photography. Hertil passer taskens størrelsen perfekt. Ikke for stor (25.5 x 19 x 25 cm og vejer 400 gram), men der er alligevel plads til overraskende meget gear.

Og så er tasken billig. Kun 350 kroner. Det er et røverkøb, kan jeg fortælle dig!

Lowerpro Adventura 170 er rummelig

Som nævnt er pladsens i Adventura 170 overraskende. Selvom tasken “bare” er en lille skuldertaske, er Adventura 170 enormt rummelig, og der er f.eks plads til (men ikke begrænset til):

  • 1 spejlreflekskamera med påmonteret standard zoom
  • 1 prime
  • 1 speedligth
  • forskelligt små-gear
  • en flaske vand

Der er mange muligheder for at fylde tasken ud, og man har ret frie tøjler. Sammen med tasken kommer der 2 “rumdelere”, som man frit kan påsætte med velcro inden i tasken for at designe sine egne rum. Det giver frihed til selv at vælge, hvad man vil have med på sin tur.

I den forreste lomme på tasken er der lavet plads til filtre, batterier, remotes, cleaning wipes o.l. Alle slags småting, som man kunne få brug for. Og i et lille special-rum – ekstra beskyttet med endnu en lille velcro-flap – er der gjort plads til et medbragt memory kort.

Snedigt rum til memory card

Kvaliteten og materialerne er i orden

Jeg har haft tasken med på en del turer efterhånden, og har stadig ikke haft grund til at bekymre mig over kvaliteten. Tasken holder bare og den føles robust. Jeg var så uheldig, at have tasken med ud, da det begyndte at styrte ned med regn. Her var jeg nervøs for om Lowepro Adventura 170 ville holde tæt, men selvom den var drivvåd på ydersiden, var der knastørt indvendigt. JEg er i tvivl om tasken faktisk ER regnsikret, men i dette tilfælde var den i hvert fald.

lowepro adventura 170 regn
Kameratasken modstod regnen til perfektion

Materialerne er gode og brugt fornuftigt. Bare for at nævne en lille detalje ud af mange. Antislip belægning på skulderremmen, så tasken ikke glider af armen. Det er små ting, der gør forskellen.

Adventura 170 gør det godt hele vejen rundt

Der er ikke så meget at rynke på næsen over. Kameratasken kan det, som Lowerpro lover og lidt til, hvis du spørger mig. Til prisen er det, som sagt, et røverkøb. Du får utroligt meget for dine penge, og tasken vil holde i lang tid.

SKRIV EN KOMMENTAR

Please enter your comment!
Please enter your name here