Hjem Fotografering Sådan tager du perfekte silhuette-billeder

Sådan tager du perfekte silhuette-billeder

Silhouette billeder er smukke og giver et helt bestemt dramatisk eller følelsesladet billede. Her lærer jeg dig, hvordan du tager silhouette billeder.

2
Hvordan man tager billede af silhouetter

Silhuette billeder er en sjov og nem disciplin, og kræver faktisk ikke det store. Du kan stort set altid lave dem, og det er helt lige gyldigt hvilket kamera eller hvilke objektiver, du har.

Det eneste du skal bruge, er et motiv eller en model samt en forholdsvis kraftig lyskilde, som f.eks. solen eller en stærk lampe.

5 trin – Sådan laver du det perfekte silhuette billede

1. Stil dit motiv eller din model foran en stærk lyskilde

Bed din model stille sig foran en lyskilde. Mange bruger en solnedgang fordi den er perfekt til silhuette, men det er kun fantasien der sætter grænser.

Her er et eksempel hvor den berømte solnedgang er brugt til formålet.

Silhouette i solnedgang
Billedet, der er et selvportræt, er taget på 16mm, ISO-100, f/9 og 1/200sek (lukkertiden indstillet til at eksponere baggrunden korrekt)

2. Sluk for din flash / blitz

Sørg for at blitzen ikke udløses på kameraet. Vi ønsker jo netop at holde motivet helt mørkt, så blitzen må ikke oplyse motivet.

Det mest optimale er, at der kun er lys i baggrunden. Hvis det er muligt, så hold dit motiv helt i skyggen – så mørk som overhovedet muligt.

3. Eksponér billedet efter baggrunden

Når du har modellen på plads, og alle lyskilder foran modellen eller motivet er fjernet, er det tid til at indstille kameraet.

Det er som sådan lige gyldigt hvilken indstilling du bruger, men jeg vil til enhver tid anbefale manuel, fordi du selv bestemmer alt.
Det vigtige ved hele optagelsen er, at du eksponerer efter baggrunden, så det er dén der bliver perfekt belyst på billedet.

Hvis du i stedet eksponerer efter modellen/motivet, vil baggrunden blive udbrændt (overeksponeret) og modellen være perfekt belyst. Vi ønsker netop at modellen skal være mørk (faktisk gerne dybsort).

4. Fokusér på motivet

Det mest optimale ved billeder af silhouetter er, at selve silhuetten er knivskarp, så sørg for at motivet er det, der er i fokus. Hvis du har svært ved at få kameraet til fokusere rigtigt, så brug manuel fokus. I lav belysning (og især modlys), kan kameraet komme til kort med fokuseringen, så det kan være nødvendigt, at indstille fokus manuelt.

5. Skyd og gentag

Når det hele er klar, så skyd! Prøv derefter med nye lukkertider, så du har en masse forskelligt at vælge imellem. Det kan være svært at ramme rigtigt de første par gange, så sørg for, at få taget en masse billeder med forskellige eksponeringstrin. Så er du sikker, at du kommer hjem med noget brugbart.

Prøv også at stil motivet forskelligt eller bed modellen lave nogle bevægelser og poseringer, som gør sig godt på silhuette-billeder. Der er stor forskel på, hvordan en posering virker i silhuette sammenlignet med almindelige model-billeder – så eksperimentér. Typisk vil lidt mere grafiske og minimalistiske kompositioner egne sig rigtig godt til silhuette-billeder.

Jeg håber guiden var brugbar for dig. Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at stille dem i kommentarsporet herunder.

Her er til sidst et studieskud, hvor baggrunden er lyst op af en ekstern flash.

Silhouette billede i studiet
Her er der brugt en almindelig flash til at oplyse baggrunden. Simpelt setup med god effekt.

2 KOMMENTARER

  1. Fint guide til silhouette billeder. nogle gange er det smart at arbejde lidt med efterredigering for at gøre silhouetten mere fremstående

SKRIV EN KOMMENTAR

Please enter your comment!
Please enter your name here