Hjem Tips og tricks Hvad er EXIF og hvordan finder du EXIF data

Hvad er EXIF og hvordan finder du EXIF data

Har du undret dig over hvad EXIF betyder eller hvordan du kan se EXIF data, så kan du finde svaret her.

0
Hvad er EXIF

Har du et billede fra sidste sommer, og er du nysgerrig efter hvordan kameraet var indstillet? Der hjælp at hente med EXIF, og det kigger vi nærmere på her.

Når du tager et billede med dit digitale kamera, gemmes det på hukommelseskortet. Det er klart. Sammen med billedet gemmes en samling af informationer i et såkaldt Exchangeable Image File Format (EXIF), hvilket er en samling af data, der fortæller en masse ting om et givent foto.

F.eks lukkertid, ISO, blænde, dato, kamera-model og MEGET mere. JPG’s kan sågar indeholde GPS koordinater og XMP data.
Sidstnævnte er data, men ellers kun kender fra RAW filer; Et sæt af data, der fortæller hvordan billedet et billede er justeret i en RAW editor. Man kan altså gemme disse oplysninger i EXIF’en. Ret vildt.

Hvis du glemmer hvordan kameraet var indstillet til et bestemt billede, kan du altså altid se det i EXIF.

Hvor finder jeg billedets EXIF data?

Hvis du ikke ejer et program som f.eks Lightroom, kan du se dine data direkte i Windows eller Mac.

I Windows højreklikker du på det enkelte billede, vælger “Egenskaber” og trykker på fanen “Detaljer”. Hvis du scroller lidt ned i dialogboksen, kommer der en masse forskellige informationer om størrelse, kameramodel osv. Disse er dine EXIF.

EXIF data

På Mac klikker du på billedet og trykker command+i, der åbner billedets dialogboks. Derefter folder du “Mere information” ud, og her finder du EXIF data.

EXIF er tom – Der står ingenting?

Hvis du ikke finder nogle informationer om billedet, skyldes det sandsynligvis, at det har været igennem Photoshop og f.eks gemt til web. Derved sletter du EXIF data.

Desuden kan EXIF data ikke gemmes i andre filformater end TIFF og JPEG, så husk altid at gemme i disse formater, hvis du vil være sikker på, at dine EXIF data bevares.

Der er mange årsager til, at EXIF data kan være interessant, men der er også situationer, hvor man ikke ønsker, at de er tilgængelige. Det tager vi et kig på i en senere artikel.



SKRIV EN KOMMENTAR

Please enter your comment!
Please enter your name here