Hjem Begynder Hvad er blænde og hvad kan man med den

Hvad er blænde og hvad kan man med den

Da jeg i sin tid startede med at lege med mit nyindkøbte spejlreflekskamera, var det blænden, jeg havde sværest ved at forstå. Her er en forklaring på hvad blænden er for en størrelse, og hvorfor man overhovedet ændrer på den.

Lad os starte helt lavteknisk. Blænden er en lille “ring”, der sidder i objektivet (linsen). Den åbner sig eller trækker sig sammen, alt efter den valgte blænde-størrelse. Jo større blænde, jo større åbning bliver der i “ringen” og der kan dermed trænge mere lys igennem objektivet og ind i kameraet .

Den virker faktisk lidt som pupillen i øjet. Jo større pupil, jo mere lys kommer der ind.

En anden væsentlig egenskab ved blænden er, at man kan styre dybdeskarpheden i billedet.

Har du nogensinde set de der professionelle portrætter, hvor modellen står pivskarpt og baggrunden er helt sløret? Her er det blænden der er på spil. Jo større blænde du operere med, jo mere baggrundssløring får du på dine billeder. Hvis du derimod har en lav blænde, vil det meste af billedet stå skarpt. Ses eksemplet her.

Eksempel på forskellige blændetal
På blænde f/1.4 står træet helt skarpt og baggrunden sløret. Ved 7.1 Står træet også skarpt, men baggrunden er også meget skarpere end f/1.4.

Hvis du gerne vil have en rigtig god baggrundssløring, kan du læse artiklen, “Hvordan tager jeg billeder med sløret baggrund“.

En sidste ting, der måske kan forvirre lidt, er at en stor blænde er lig med et lille tal. F.eks er blænde f/2.8 forholdsvist stor og lukket meget lys ind sammenlignet med eksempelvis blænde f/5.6, som er en relativt lille blænde.

Det er altså lidt den omvendte verden, at et stort tal er lig med en lille blændeåbning og et småt tal giver en stor blændeåbning.

Husk at du også kan læse om ISO og lukkertid her på bloggen.

Forrige artikelCanon 3D i 2015
Næste artikelLowepro Adventura 170 anmeldelse – En god og billig kamerataske
Jeg hedder Kasper Lau, og har nærmest fotograferet på livstid. Jeg har studeret på Medieskolerne i Viborg, og de seneste par år arbejdet professionelt med foto hos Lau Fotografi. Her arbejder jeg bl.a. med bryllupper, børn og erhverv, og jeg elsker det. Derudover har jeg flere småprojekter kørende, som jeg måske kan fortælle mere om på et senere tidspunkt. Hvis du vil vide mere, eller har spørgsmål, er du velkommen til at skrive en mail.

SKRIV EN KOMMENTAR

Please enter your comment!
Please enter your name here