Hjem Fotografering Danbo – Figuren der tog fotografernes (og alle andres) hjerter med storm

Danbo – Figuren der tog fotografernes (og alle andres) hjerter med storm

Her er Danbo - Din kommende bedste foto-ven!

0
Danbo dukke

Danbo (eller Danboard) er blevet produceret i fysisk form siden slutningen af 2007. Før da havde Danbo sin storhedstid i den japanske manga-serie, Yotsuba&!, hvor det var en tegnet papkasse-robot.

Da Danbo-dukken ramte butikkerne, fik den straks opmærksomhed fra alverdens fotografer, og deres billeder af den nuttede figur blev lynhurtigt en såkaldt internet-meme (vidtspredt fænomen, red.), hvor Danbo måtte lægge krop til alverdens mystiske photo-shoots.

Danbo i skoven

Gode grunde til at du skal have en Danbo

Danbo er en fænomenal makker og eminent stykke værktøj at dygtiggøre sig med. Du vil med garanti få stor glæde af at have ham stående. Her er en række gode grunde til, hvorfor du skal have en.

Danbo booster din kreativitet
Du bestemmer præcist hvordan og hvor han skal stå, og han brokker sig aldrig. Han får dig til, at tænke ud af boksen og gør dig mere kreativt.

Danbo er der altid
Han er aldrig syg, træt eller synes vejret er for trist. Han vil altid med dig på ekskursion.

Danbo giver magiske billeder
Den lille figur har noget over sig, der bare giver pote HVER gang. Han er afsindigt fotogen, og der skal næsten intet til for, at du får det helt rigtige billede i kassen. Der er noget nuttet ved ham, der gør at alle falder i svimer over hans charme.

Det er sjovt og underholdende at lege med ham
Fordi han er så nem at arbejde med, er det en sand fornøjelse at “lege” med ham. Tro mig – du vil nyde at have ham med i skoven f.eks.

Danbo spiller stenbold

Køb Danbo på eBay eller Amazon

Figuren kan desværre ikke erhverves direkte i Danmark, men findes i flere forskellige varianter på både ebay og Amazon.

Den mest brugte Danbo(den der også bruges i denne artikel) er 8cm høj og har Amazon’s logo trykt på hovedet. Desuden har den små orange dioder i øjnene, som kan tændes med en lille kontakt på siden af hovedet. Ofte ses dukken eller figuren afbilledet sammen med en større Danbo-figur (Ofte som sin far e.l.). Denne er ca. 13 cm høj og kan ligeledes købes på ebay eller Amazon.

https://digitaleye.dk/wp-content/uploads/2015/02/IMG_9921.png

Pas på priserne – Du risikere at snyde dig selv

Det kan være svært at finde den rigtige Danbo på eBay, for der er rigtig mange sælgere. Priserne varierer også helt enormt – Jeg har set Danbo helt ned til 2 kroner og helt op til 500 kroner. Du skal selvsagt købe den til 2 kroner, hvis du kan finde den. De kan det samme alle sammen. Der er ikke den store forskel.
VÆr opmærksom på, at de fleste afsendes fra Kina (Eller Hong Kong), så der må påberegnes 40-60 kroner i fragt.
Her er et link til en billig Mini Danbo (8 cm), som er magen til den på billederne i denne artikel. https://www.ebay.co.uk/itm/275360388451?mkcid=16&mkevt=1&mkrid=711-127632-2357-0&ssspo=WAYCExCDScy&sssrc=2047675&ssuid=&widget_ver=artemis&media=COPY

Del dine billeder

Hvis du har fået fingre i en Danbo, så del dine billeder! Vi kan ikke få nok af Danbo!

God fornøjelse.

Danbo i natten

SKRIV EN KOMMENTAR

Please enter your comment!
Please enter your name here